Victorias kamp for livet

Jeg er i dag virkelig blevet konfronteret flere gange med mine begrænsninger. Først havde jeg problemer med astmaen til genoptræningen selvom jeg havde taget anfaldsmedicin på forhold. Dernæst havde jeg sagt ja til at hjælpe en ergoterapeutstuderende med en opgave. Han skulle interview mig om mine udfordringer i hverdagen. Efter frokost kom en ergoterapeut for at tale med mig om min arbejdsstol. Hun endte med også at spørge ind til alt muligt andet. Altså, det er jo gode ting. På den måde at jeg på trods af de begrænsninger kommer igennem dagen. Med hjælp og hjælpemidler 🙃 Dog kan det også virke sådan lidt "slå i hovedet", for det er ikke sjovt at snakke om at man ikke kan vaske og tørre sine tæer ordentligt... Nu håber jeg på en god dag i morgen med varmvandsgymnastik 😊 Victoria 🌺

Tirsdage... Allerede om manden forbedreder jeg mig mentalt på, at det bliver tirsdag. Det vil egentlig sige, at jeg giver mig selv de bedste undskyldninger for, hvorfor jeg ikke tirsdag morgen skal gå på vægten. Jammen resultatet vil ikke være at regne med. Jeg har ikke taget min medicin til  at holde maven igang med, så jeg må da være lidt forstoppet. Så har jeg måske heller ikke liiige taget alt min vanddrivende.., så de væskeophobninger, jeg har de kommer jo til at tælle mere. Så i denne uge, kom jeg til at falde i en enkel dag - men en slik. Den tæller også med. Hvordan vil jeg kunne klare det psykisk? For jeg føler mig godt nok fed, og hvis jeg går op på den vægt i morgen, så får jeg det bare bekræftet. Hvis jeg har taget på, bliver jeg bekræftet i, at jeg slet ikke dur til at tabe mig. Så blev det tirsdag... Og som de andre tirsdage, så trodsede jeg mig selv og gik op på den. Puha. Eller... Samme vægt som sidste uge.... Hmm... Så går hjernen igang. Det ikke godt nok. N...

Angsten er min kamp lige nu Angsten har et helt specielt sprog. Især når angsten bliver så voldsom, at hjernen "lukker ned". For mig betyder det, at al fornuftstænkning holder op, jeg lukker mig inde i mig selv og bare det er få nogle få ord over læberne kræver store mængder af kræfter. Meget af min angst bunder i min PTSD. Jeg er først lige startet på min PTSD behandling (dvs. jeg har haft den første aftale, hvor vi snakkede forventninger og metoder under forløbet. Desværre skete der noget på mit bosted for 3 dage siden, der virkelig satte PTSD'en igang. Jeg har næsten ikke kunnet sove siden, på trods af alt det medicin, jeg får hældt i mig. Det værste er, at jeg ikke føler, at jeg får den støtte jeg har brug for af personalet. Jeg er en kvinde med meget store resourcer, men det kan nogle gange være en kæmpe hæmsko. For så "virker" jeg bedre, end jeg faktisk er. Yderlige er det sjældet, at jeg får det så dårligt psykisk, som jeg har det nu, men jeg vi...

Hvis du ser mig på gaden, vil du se en overvægtig ung pige, vraltende i gangen, halvlangt mørkt hår, briller, meget "tyk" i ansigtet. Jeg er hende man stirre på (især børn) eller hurtigt kigger væk. For man skulle jo nødigt komme til at stirre på "sådan en".... Hvilket især sker, når jeg er nødsaget til at have min rolator med. Ja, jeg skrev at jeg er ung, men desværre har jeg været virkelig uheldig med mit helbred.  Jeg har over 13 sygdomme, hvor en hel del af dem desværre er ret alvorlige. Jeg er nu 27. Siden jeg var 11 har sygdom været en stor del af min hverdag. Lige nu kæmper jeg for at få mit liv tilbage. Jeg er heldigvis blevet udstyrret med en stor viljestyrke og stædighed. Det har klaret mig igennem meget. Jeg har mange gange været ude for, at det så sort. At jeg ville dø. Men jeg er her endnu 🙂 Jeg bor pt. på bosted, da jeg har behov for støtte 24 timer i  døgnet. Jeg er også i et resourseforløb, hvor jeg skal finde ud af, om jeg kan klare at ko...