Angsten er min kamp lige nu


Angsten har et helt specielt sprog.
Især når angsten bliver så voldsom, at hjernen "lukker ned". For mig betyder det, at al fornuftstænkning holder op, jeg lukker mig inde i mig selv og bare det er få nogle få ord over læberne kræver store mængder af kræfter.

Meget af min angst bunder i min PTSD. Jeg er først lige startet på min PTSD behandling (dvs. jeg har haft den første aftale, hvor vi snakkede forventninger og metoder under forløbet.
Desværre skete der noget på mit bosted for 3 dage siden, der virkelig satte PTSD'en igang. Jeg har næsten ikke kunnet sove siden, på trods af alt det medicin, jeg får hældt i mig. Det værste er, at jeg ikke føler, at jeg får den støtte jeg har brug for af personalet.
Jeg er en kvinde med meget store resourcer, men det kan nogle gange være en kæmpe hæmsko. For så "virker" jeg bedre, end jeg faktisk er. Yderlige er det sjældet, at jeg får det så dårligt psykisk, som jeg har det nu, men jeg ville ønske at de så mig.

Et andet problem al den angst har udløst er at min migræne er kommet igen. Det værste er, at jeg har fået lungebetændelse. Så nu er jeg også i behandling for det. Lungerene kan bare i klare det stress for kroppen.
Nu har jeg fået noget nyt jeg skal prøve at sove på i dag. Det bliver spændende. Krydser fingre for at det lader sig  gi' sig.

Victoria 🌸

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Begrænsninger